Skatteindberetningsloven § 30

Denne konsoliderede version af skatteindberetningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Skatteindberetningslov

Lov nr. 1536 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 08. januar 2024

§ 30

Andelsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, der udlodder kapitalfondsmidler til eksisterende eller ophørte andelshavere, skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om udlodninger i det forudgående kalenderår.

Stk. 2 Indberetninger efter stk. 1 skal for hver andelshaver omfatte følgende oplysninger:

  • 1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.

  • 2) Identifikation af andelshaveren.

  • 3) Datoen for udlodningen.

  • 4) Størrelsen af de udloddede beløb.