14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Skattekontrolloven-GAMMEL  - ophæves den 1. januar 2019 § 11B

Skattekontrolloven paragraf 11B

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af skattekontrolloven-gammel og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§11B Værdipapirer, der ikke er registreret i en værdipapircentral her i landet, skal deponeres i et pengeinstitut. Ved deponering i et pengeinstitut i udlandet skal betingelserne som nævnt i stk. 3-9, jf. stk. 2, opfyldes.

•••

Stk. 2 Betingelserne i stk. 1 skal kun opfyldes af fysiske eller juridiske personer, der er skattepligtige her til landet af de nævnte værdipapirer. Betingelserne i stk. 1 skal dog ikke opfyldes af statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber, investeringsinstitutter, værdipapirhandlere og kreditinstitutter. Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier m.v. tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab, medmindre aktierne m.v. er optaget til handel på et reguleret marked. Skatteministeren kan efter omstændighederne helt eller delvis fritage yderligere persongrupper for at opfylde betingelserne i stk. 1.

•••

Stk. 3 Deponering i udlandet skal foretages i et udenlandsk pengeinstitut, jf. § 11 A, stk. 3, eller hos udstederen af værdipapiret. Kontoføring gennem et pengeinstitut træder i stedet for deponering for så vidt angår værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet.

•••

Stk. 4 Ved deponering respektive kontoføring i udlandet enten i et pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret eller senest et år efter indtræden af skattepligt her til landet af værdipapiret, men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder, skal ejeren afgive erklæring til told- og skatteforvaltningen om dispositionens foretagelse med oplysning om:

  • 1) Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses dette. Har ejeren heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren hverken CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person.

  • 2) Depositarens respektive kontoførerens navn og adresse.

  • 3) Oplysninger til identifikation af depotet eller kontoen, herunder depotets eller kontoens nummer, og om ejeren er eneejer eller ejer en andel af depotet eller kontoen, og de indlagte værdipapirer ved depotets eller kontoens oprettelse, erhvervelse eller indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne, herunder papirernes identitet, type og antal eller pålydende værdi.

  • 4) Tidspunktet for oprettelsen eller erhvervelsen af depotet eller kontoen eller for indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne.

•••

Stk. 5 Den i stk. 4 nævnte erklæring skal være vedlagt:

  • 1) Fuldmagt fra ejeren til told- og skatteforvaltningen til indseende i depotet respektive kontoen.

  • 2) En eventuel erklæring fra depositaren eller kontoføreren efter stk. 7.

•••

Stk. 6 Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har indsendt en erklæring efter stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til told- og skatteforvaltningen, som dækker det pågældende kalenderår, skal ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen om de enkelte deponerede eller kontoførte værdipapirer det forudgående kalenderår, når deponeringen eller kontoføringen sker i udlandet:

  • 1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 4, nr. 1 og 2, samt identifikation af depotet eller kontoen.

  • 2) Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter, og hvilken valuta størrelsen er angivet i, bortset fra udbytter, der oplyses efter nr. 4.

  • 3) Dato for rente- og udbyttetilskrivning.

  • 4) Kursværdien og antallet eller den pålydende værdi af de enkelte deponerede respektive kontoførte værdipapirer ved årets udgang samt identiteten og typen af værdipapirerne, størrelsen af udbyttet af de enkelte aktier m.v., og hvilken valuta kursværdien og udbytterne er angivet i.

  • 5) Størrelsen og sammensætningen af minimumsindkomsten fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udbetalte beløb og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udbetalte beløb overstiger minimumsindkomsten, alt i overensstemmelse med oplysning fra investeringsinstituttet.

  • 6) Oplysning om depotets eller kontoens ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.

•••

Stk. 7 Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 6, hvis depositaren eller kontoføreren har erklæret at ville påtage sig at sende de oplysninger, der er nævnt i stk. 6, vedrørende depotet eller kontoen det forudgående kalenderår af egen drift til told- og skatteforvaltningen hvert år inden den 1. februar.

•••

Stk. 8 Indsender depositaren eller kontoføreren på trods af erklæring herom ikke indberetninger efter stk. 7 rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle depotet eller kontoen, medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 6.

•••

Stk. 9 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om erklæringer efter stk. 4 og 5, afgivelse af oplysninger efter stk. 6 og indberetning efter stk. 7.

•••
profile photo
Profilside