Skattekontrolloven-GAMMEL § 10B

Denne konsoliderede version af skattekontrolloven-GAMMEL er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2019

Skattekontrolloven

Lov nr. 392 af 12. juli 1946,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013,
som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 118 af 07. februar 2012, lov nr. 926 af 18. september 2012, lov nr. 1354 af 21. december 2012, lov nr. 649 af 12. juni 2013, lov nr. 1634 af 26. december 2013, lov nr. 528 af 28. maj 2014, lov nr. 1286 af 09. december 2014, lov nr. 1374 af 16. december 2014, lov nr. 1376 af 16. december 2014, lov nr. 739 af 01. juni 2015, lov nr. 1883 af 29. december 2015, lov nr. 1884 af 29. december 2015, lov nr. 1885 af 29. december 2015, lov nr. 430 af 18. maj 2016, lov nr. 624 af 08. juni 2016, lov nr. 652 af 08. juni 2016, lov nr. 1554 af 13. december 2016, lov nr. 473 af 17. maj 2017, lov nr. 1535 af 19. december 2017, lov nr. 1555 af 19. december 2017, lov nr. 1569 af 19. december 2017 og lov nr. 1682 af 26. december 2017

§ 10B

Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de indberetningspligtige efter stk. 2 indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af obligationer, herunder konvertible obligationer, aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsbeviser. Indberetningspligten omfatter endvidere hævninger i kontoførende investeringsforeninger og indfrielser af obligationer. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af oplysninger om

  • 1) identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af værdipapirerne samt anskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet og anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet og

  • 2) tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening samt den del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til den enkelte hævning.

Stk. 2 Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der er indberetningspligtige efter stk. 1. Indberetningspligten vedrørende erhvervelser og afståelser kan pålægges erhververen, overdrageren eller den, der formidler overdragelsen. Indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer kan pålægges den, som har haft modtaget de indfriede obligationer i depot til forvaltning, eller den, der indløser obligationerne.

Stk. 3 Skatteministeren kan pålægge parterne pligt til at afgive identitetsoplysninger, jf. § 3 A, stk. 5, og godtgøre rigtigheden af de givne oplysninger. Skatteministeren kan fastsætte regler om identifikation m.v. for personer, der hverken har personnummer eller virksomhedsnummer, og personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

Stk. 4 Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person. Tilsvarende gælder for fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.

Stk. 5 En erhverver eller overdrager, der ikke opfylder den oplysningspligt, vedkommende er pålagt, kan anses for skattepligtig af indberettede renter og udbytter vedrørende den overdragne obligation m.v. eller kupon. Oplysningspligten anses for opfyldt, hvis en formidler har indberettet oplysningerne efter § 11 H.