Skattekontrolloven-GAMMEL § 11

Denne konsoliderede version af skattekontrolloven-GAMMEL er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2019

Skattekontrolloven

Lov nr. 392 af 12. juli 1946,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013,
som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 118 af 07. februar 2012, lov nr. 926 af 18. september 2012, lov nr. 1354 af 21. december 2012, lov nr. 649 af 12. juni 2013, lov nr. 1634 af 26. december 2013, lov nr. 528 af 28. maj 2014, lov nr. 1286 af 09. december 2014, lov nr. 1374 af 16. december 2014, lov nr. 1376 af 16. december 2014, lov nr. 739 af 01. juni 2015, lov nr. 1883 af 29. december 2015, lov nr. 1884 af 29. december 2015, lov nr. 1885 af 29. december 2015, lov nr. 430 af 18. maj 2016, lov nr. 624 af 08. juni 2016, lov nr. 652 af 08. juni 2016, lov nr. 1554 af 13. december 2016, lov nr. 473 af 17. maj 2017, lov nr. 1535 af 19. december 2017, lov nr. 1555 af 19. december 2017, lov nr. 1569 af 19. december 2017 og lov nr. 1682 af 26. december 2017

§ 11

Told- og skatteforvaltningen afgiver oplysninger til og modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder på Færøerne, i Grønland og i fremmede stater og områder i overensstemmelse med bestemmelserne i:

  • 1) Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet og Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen.

  • 2) En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Færøerne, Grønland, den pågældende fremmede stat eller det pågældende fremmede område.

  • 3) En administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager mellem Danmark og Færøerne, Grønland, den pågældende fremmede stat eller det pågældende fremmede område.

  • 4) Enhver anden international overenskomst eller konvention tiltrådt af Danmark, som omhandler administrativ bistand i skattesager.

Stk. 2 Skatteministeren fastsætter regler om behandlingen af sager, hvori told- og skatteforvaltningen modtager en anmodning om oplysninger fra en kompetent myndighed på Færøerne, i Grønland, i en fremmed stat eller et fremmed område eller sender oplysninger til en sådan kompetent myndighed på et grundlag som nævnt i stk. 1, nr. 1-4.