Sommerhusloven § 5

Denne konsoliderede version af sommerhusloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.

Lov nr. 267 af 07. juni 1972,
jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 03. juli 2013,
som ændret ved lov nr. 86 af 28. januar 2014, lov nr. 1658 af 20. december 2016, lov nr. 368 af 09. april 2019, lov nr. 416 af 25. april 2023 og lov nr. 1790 af 28. december 2023

§ 5

Ejere og brugere af fast ejendom, som tjener til ejerens eller brugerens helårsbolig, må højst udleje deres fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. i 30 dage pr. kalenderår.

Stk. 2 Formidles udlejningen udelukkende af en virksomhed, som indberetter lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43, må der ske udlejning af den fulde helårsbolig i op til 70 dage, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Ejere og brugere af fast ejendom, som udlejer deres fulde helårsbolig i overensstemmelse med stk. 2, og som i samme kalenderår herudover udlejer husrum i helårsboligen til ferie- og fritidsformål m.v., må udleje deres fulde helårsbolig i op til 70 dage pr. kalenderår, hvis udlejningen af husrum ligeledes er formidlet af en virksomhed, som indberetter lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43. Formidles udlejningen af husrum ikke af en virksomhed, som indberetter lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43, må der kun ske udlejning af den fulde helårsbolig i op til 30 dage pr. kalenderår.