Søsikkerhedsloven Kapitel 13

Denne konsoliderede version af søsikkerhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om sikkerhed til søs

Lov nr. 900 af 16. december 1998,
jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022,
som ændret ved lov nr. 243 af 07. marts 2023 og lov nr. 1773 af 28. december 2023

Kapitel 13 1 Ikrafttræden m.v.
§ 33

Loven træder i kraft den 1. marts 1999.

§ 34

Lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 26. juni 1996, og lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988, ophæves samtidig.

Stk. 2 Regler udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte love forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 3 Overtrædelse af de i stk. 2 nævnte regler straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4 Certifikater og andre dokumenter udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte love bevarer deres gyldighed indtil udløbet af den i dokumentet fastsatte frist.

§ 35

(Udeladt).

§ 36

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som følger af de grønlandske forhold. § 8, § 17, stk. 1, 2 og 4-9, § 18, § 28, § 31 og § 32, stk. 1, 6 og 8-10, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.