Søsikkerhedsloven § 31b

Denne konsoliderede version af søsikkerhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om sikkerhed til søs

Lov nr. 900 af 16. december 1998,
jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022,
som ændret ved lov nr. 243 af 07. marts 2023 og lov nr. 1773 af 28. december 2023

§ 31b

Hvis der om bord på et skib som led i dets drift er sket overtrædelse af denne lov, af lov om skibes besætning eller af forskrifter udstedt i medfør heraf, kan skibet tilbageholdes, hvis det er nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde og sagsomkostninger. Tilbageholdelse kan dog ikke ske, hvis den, der havde rådighed over skibet, var uberettiget i besiddelse af skibet, da kravet opstod.

Stk. 2 Hvis bøde eller sagsomkostninger ikke er betalt, eller der ikke er stillet sikkerhed herfor inden for 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet.

Stk. 3 Tilbageholdelse foretages af politiet. Ved overtrædelse af bestemmelser udstedt i medfør af § 3, nr. 4, kan tilbageholdelse tillige foretages af Søfartsstyrelsen.

Stk. 4 Ved iværksættelse af tilbageholdelse i henhold til stk. 1, finder retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse anvendelse med de ændringer, der følger af stk. 1-3.