SPS-loven § 17

Denne konsoliderede version af sPS-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Lov nr. 484 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 07. december 2022

§ 17

Afgørelser truffet af en uddannelsesinstitution eller ansættelsesinstitutionen efter denne lov kan, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Uddannelses- og Forskningsministeriet af den, som afgørelsen vedrører.

Stk. 2 Uddannelses- og Forskningsministeriet kan, indtil 6 måneder efter at klageren har modtaget meddelelse om afgørelsen, se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 3 Afgørelser truffet af Uddannelses- og Forskningsministeriet efter denne lov kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.