Lov om visse naturskader § 16

Denne konsoliderede version af lov om visse naturskader er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 349 af 17. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1184 af 15. august 2022

§ 16

Stormfald på private arealer skal af forsikringstageren anmeldes til forsikringsselskabet inden en frist, som fastsættes af Naturskaderådet. Selskabet videresender en kopi af anmeldelsen med eventuelle bemærkninger til Miljøstyrelsen.

Stk. 2 Ansøgning om tilskud sendes til Miljøstyrelsen inden for en frist, som fastsættes af Naturskaderådet. Ansøgning om tilskud skal være vedlagt en tilplantningsplan.

Stk. 3 Erhvervsministeren kan efter forhandling med miljøministeren og Naturskaderådet fastsætte nærmere regler om tilskudsordningens gennemførelse og administration samt delegation af beføjelser i forbindelse hermed til miljøministeren. Der kan herunder fastsættes regler om afgrænsning af de arbejder og de udgifter, hvortil der kan ydes tilskud, om ansøgningers form og indhold, tidsfrister, vilkår for tilskud, meddelelse om tilsagn om tilskud, ændring af meddelte tilsagn, udbetaling af tilskud, regnskaber, revision, afrapportering, kontrol og tilsyn. Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald