Studielånsloven § 1

Denne konsoliderede version af studielånsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om statsgaranterede studielån

Lov nr. 372 af 29. december 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1240 af 22. oktober 2007,
som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 649 af 12. juni 2013 og lov nr. 628 af 08. juni 2016

§ 1

Restanceinddrivelsesmyndigheden administrerer statens garantiforpligtelse for statsgaranterede studielån i pengeinstitutter, der er ydet efter bestemmelserne om statsgaranterede studielån i den tidligere lovgivning om statens uddannelsesstøtte.

Stk. 2 Garantien omfatter ud over lånebeløbet de renter og omkostninger m.v., der følger af låneforholdet.

Stk. 3 Garantien ophører senest 15 år efter det tidspunkt, hvor den uddannelsessøgende har afsluttet eller afbrudt uddannelsen. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan forlænge garantien, når omstændighederne taler herfor.