SU-loven § 33

Denne konsoliderede version af sU-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om statens uddannelsesstøtte

Lov nr. 448 af 14. juni 1995,
jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023,
som ændret ved lov nr. 1574 af 12. december 2023

§ 33

Studielån og slutlån, der er endeligt tildelt efter den 1. august 1988 efter denne lov og efter tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, forrentes med virkning fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 2 I en uddannelsesperiode, hvor der optages studielån og slutlån, og i uddannelsesperioder, hvor tilbagebetalingen af studielån og slutlån sættes i bero, jf. § 35, stk. 4, forrentes den til enhver tid værende gæld med en nominel årlig rentesats på 4 pct. Renten kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i renteniveauet taler for det.

Stk. 3 Uden for uddannelsesperioder forrentes den til enhver tid værende gæld med en nominel årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1. Er den officielle diskonto mindre end -1,00 pct., forrentes den til enhver tid værende gæld med 0,0 pct.