SVU-loven § 22

Denne konsoliderede version af sVU-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om statens voksenuddannelsesstøtte

Lov nr. 490 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020,
som ændret ved lov nr. 1693 af 26. december 2017, lov nr. 1701 af 27. december 2018, lov nr. 672 af 26. maj 2020 og lov nr. 2400 af 14. december 2021

§ 22

Afgørelser truffet af uddannelsesstedet, jf. § 21, stk. 1, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen eller anden statslig myndighed efter bemyndigelse, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen eller anden statslig myndighed efter bemyndigelse kan, indtil 6 måneder efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 3 Afgørelser truffet af børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Udbetaling Danmark eller anden statslig myndighed efter bemyndigelse om beregning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af SVU kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.