Forarbejder til Sygedagpengeloven § 76b
Forarbejder til § 76b i sygedagpengeloven
-
Lov nr. 563 af 09. juni 2006
- Lov om sygedagpenge
- Kapitel 27
Administration m.v.
-
Ændringslov nr. 674 af 08. juni 2017
- Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere
- § 6, nr. 2.
2. Efter § 76 indsættes i kapitel 27:
»§ 76 a. Udbetaling af sygedagpenge ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, udbetaler kommunen sygedagpenge i den periode, hvor der ikke er udbetalt sygedagpenge, mens personens pas var inddraget, jf. stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af sygedagpenge var opfyldt i perioden.
§ 76 b. Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som politiet får formodning om samtidig modtager sygedagpenge. Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis denne afgørelse senere omgøres eller ophæves.
Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget sygedagpenge.«