Taxilov Kapitel 7

Denne konsoliderede version af taxilov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1538 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 22. april 2023,
som ændret ved lov nr. 1567 af 12. december 2023

Kapitel 7 1 Kommunale kontrakter med kørselskontorer
§ 29

En kommune kan indgå kontrakt med et kørselskontor om at stille en eller flere taxier til rådighed i kommunen eller i en del af kommunen i et givent tidsrum.

Stk. 2 Flere kommuner, der geografisk grænser op til hinanden, kan samarbejde om at indgå kontrakt efter stk. 1.

Stk. 3 Det kørselskontor, der har indgået en kontrakt efter stk. 1 eller 2, skal udføre taxikørslen til samme priser, som gælder for kørselskontorets øvrige kørsel.