Taxilov § 14

Denne konsoliderede version af taxilov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1538 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 22. april 2023,
som ændret ved lov nr. 1567 af 12. december 2023

§ 14

Chaufførkort kan tilbagekaldes, hvis indehaveren må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 7, stk. 2, nr. 5, som følge af at vedkommende i forbindelse med udførelsen af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i

  • 1) denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf,

  • 2) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden kørekort og bilens indretning, udstyr og tilbehør,

  • 3) lovgivningen om euforiserende stoffer,

  • 4) skatte- og afgiftslovgivningen eller

  • 5) udlændingeloven om menneskesmugling.

Stk. 2 Chaufførkort kan endvidere tilbagekaldes, hvis indehaveren er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

Stk. 3 Tilbagekaldelse efter stk. 1 og 2 sker for en periode fra 1 til 5 år eller indtil videre.