Tingbogsbekendtgørelsen Kapitel 9

Denne konsoliderede version af tingbogsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom)

Bekendtgørelse nr. 834 af 03. september 2009,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1039 af 02. september 2010, bekendtgørelse nr. 235 af 23. marts 2011, bekendtgørelse nr. 226 af 28. februar 2012, bekendtgørelse nr. 668 af 11. juni 2013, bekendtgørelse nr. 1601 af 23. december 2013, bekendtgørelse nr. 1538 af 09. december 2016, bekendtgørelse nr. 607 af 30. maj 2018, bekendtgørelse nr. 159 af 21. februar 2019 og bekendtgørelse nr. 1642 af 29. juni 2021

Kapitel 9 Ekspropriationer
§ 39

En fortegnelse over ekspropriation af fast ejendom i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom indføres i tingbogen under byrder uden fastsættelse af frist til matrikulær berigtigelse.

§ 40

En fortegnelse over et eksproprieret areal kan efter anmodning fra kommissarius tinglyses som adkomst, uden at fortegnelsen påføres påtegning om de i § 2 i bekendtgørelse nr. 169 af 8. februar 2010 nævnte forhold, og uden at matrikelkort forevises.

Stk. 2 Fortegnelsen skal være udfærdiget enten af Geodatastyrelsen eller af den ledende landinspektør ved statens ekspropriationer. I sidstnævnte tilfælde skal fortegnelsen indeholde erklæring fra kommissarius om, at det pågældende areal ikke udgør en del af en samlet fast ejendom, jf. udstykningslovens § 2 og lov om landbrugsejendomme § 2.

§ 41

Servitutter, der efter bestemmelse af ekspropriationskommissionen skal opretholdes uanset den skete ekspropriation, skal opregnes i adkomstfortegnelsen eller, hvis en sådan ikke udfærdiges, i et særligt dokument, som indsendes til Ting­lysningsretten.