Tinglysningsloven § 37

Denne konsoliderede version af tinglysningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om tinglysning

Lov nr. 111 af 31. marts 1926,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014,
som ændret ved lov nr. 526 af 28. maj 2014, lov nr. 573 af 04. maj 2015, lov nr. 580 af 04. maj 2015, lov nr. 1721 af 27. december 2016, lov nr. 80 af 24. januar 2017, lov nr. 550 af 30. maj 2017, lov nr. 1722 af 27. december 2018 og lov nr. 1556 af 12. december 2023

§ 37

Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom.

Stk. 2 Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt, tillige det pantsattes forsikringssummer. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte tilbehør.

Stk. 3 Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for de i § 42 c nævnte køretøjer.