Tjenestemandspensionsloven § 26

Denne konsoliderede version af tjenestemandspensionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om tjenestemandspension

Lov nr. 292 af 18. juni 1969,
jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017

§ 26

Ved tjenestemandsansættelse under De Europæiske Fællesskaber kan den pågældende i stedet for opsat pension vælge fra statskassen til De Europæiske Fællesskaber at få overført fratrædelsesgodtgørelse efter § 25.

Stk. 2 For tjenestemænd, der i perioden fra 1. januar 1973 til 31. marts 1986 er blevet ansat som tjenestemænd under De Europæiske Fællesskaber, og til hvem der ikke allerede er påbegyndt udbetaling af en pension i henhold til denne lov, kan ministeren for offentlig innovation i særlige tilfælde tiltræde, at de pågældende i stedet for opsat pension vælger fra statskassen til De Europæiske Fællesskaber at få overført et beløb beregnet efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3 Fratrædelsesgodtgørelsen skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling tilbageføres efter regler, der fastsættes af ministeren for offentlig innovation efter forelæggelse for Lønningsrådet.