Tjenesteyderoplysningsbekendtgølsen Kapitel 1

Denne konsoliderede version af tjenesteyderoplysningsbekendtgølsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om tjenesteyderes pligt til at give oplysninger til tjenestemodtagere

Bekendtgørelse nr. 1372 af 16. december 2009

Kapitel 1 Anvendelsesområde
§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på

  • 1) tjenesteydere, der er statsborgere eller etableret i et EU/EØS-land, og som ønsker at etablere sig eller allerede er etableret i Danmark og

  • 2) tjenesteydere, der er etableret i et andet EU/EØS-land, og som ønsker midlertidigt at levere tjenesteydelser i Danmark, eller som midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark.

Stk. 2 Bekendtgørelsen vedrører ikke

  • 1) liberalisering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,

  • 2) privatisering af offentlige enheder, der udfører tjenesteydelser,

  • 3) afskaffelse af monopoler på udførelsen af tjenesteydelser,

  • 4) støtte, som er omfattet af EU-rettens konkurrenceregler,

  • 5) fastsættelse af, i overensstemmelse med EU-retten, hvad der betragtes som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,

  • 6) organisering og finansiering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, i overensstemmelse med EU-retten, samt de specifikke forpligtelser, der gælder for dem,

  • 7) foranstaltninger truffet på EU-plan eller i Danmark i overensstemmelse med EU-retten for at fremme kulturel eller sproglig mangfoldighed eller mediepluralismen,

  • 8) strafferetten,

  • 9) arbejdsretlige regler, herunder regler om arbejdsmiljø,

  • 10) lovgivning om social sikring,

  • 11) udøvelsen af grundlæggende rettigheder,

  • 12) skatte- og afgiftsområdet,

  • 13) den internationale privatret og

  • 14) bestemmelser i EU-retsakter om særlige aspekter af adgangen til eller udøvelsen af tjenesteydelser inden for særlige områder eller særlige erhverv, som er i modstrid med bestemmelser i lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked.

Stk. 3 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på følgende tjenesteydelser:

  • 1) Ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse.

  • 2) Finansielle tjenesteydelser.

  • 3) Elektroniske kommunikationstjenester, og -netværk samt tilhørende faciliteter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets

    • a) direktiv nr. 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter,

    • b) direktiv 2002/207EF af 7. marts 2002 om tilladelser til kommunikationsnet og tjenester,

    • c) direktiv nr. 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og – tjenester,

    • d) direktiv nr. 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og

    • e) direktiv nr. 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationsektor.

  • 4) Tjenesteydelser på transportområdet, herunder havnetjenester omfattet af EF-traktatens afsnit V.

  • 5) Tjenesteydelser, der udbydes af vikarbureauer.

  • 6) Tjenesteydelser på sundhedsområdet.

  • 7) Audiovisuelle tjenesteydelser og radiospredning.

  • 8) Spil, hvor deltagerne gør en indsats med penge, og hvor udfaldet beror helt eller delvist på tilfældet, herunder lotterier og kasioner.

  • 9) Virksomhed, som er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed.

  • 10) Sociale tjenesteydelser, der udføres af det offentlige eller med opdrag fra det offentlige eller af velgørende organisationer, i forbindelse med socialt boligbyggeri, børnepasning og støtte til familier og enkeltpersoner, som har permanent eller midlertidigt behov herfor.

  • 11) Private vagttjenester.