Toldloven § 43

Denne konsoliderede version af toldloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1116 af 22. september 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 04. januar 2022,
som ændret ved lov nr. 1795 af 28. december 2023

§ 43

Frihavnsvirksomhed og de på frihavnsområdet beliggende virksomheder og lagre er underkastet de bestemmelser, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen eller andre statslige myndigheder om kontrol såvel ved frihavnsområdets grænser som på frihavnsområdet, til beskyttelse af told- og afgiftsinteresser og varetagelse af de opgaver, der i øvrigt er pålagt told- og skatteforvaltningen, herunder kontrollen med varers indførsel og udførsel.

Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte bestemmelser om bevogtning af frihavne og om den af toldmæssige grunde nødvendige regulering af trafikken til og fra frihavne.

Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen har ret til overalt på et frihavnsområde at foretage undersøgelse af befordringsmidler samt eftersyn på personer, når dette sker under iagttagelse af reglerne i § 25, stk. 2 og 3.