Trafikselskabsloven § 11

Denne konsoliderede version af trafikselskabsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om trafikselskaber

Lov nr. 582 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 01. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 1571 af 12. december 2023

Individuel handicapkørsel
§ 11

Trafikselskabet skal for svært bevægelseshæmmede på 18 år og derover og for blinde og stærkt svagsynede på 18 år og derover etablere individuel handicapkørsel.

Stk. 2 Individuel handicapkørsel skal

  • 1) som minimum pr. år omfatte 104 enkeltture så tæt til gadedøren som muligt og

  • 2) foregå i et egnet køretøj.

Stk. 3 Individuel handicapkørsel skal bestilles i rimelig tid inden kørslen.

Stk. 4 Taksterne for individuel handicapkørsel må ikke være væsentligt højere end taksten for øvrig trafik, der varetages af trafikselskabet.

Stk. 5 Trafikselskaberne skal inddrage handicaporganisationerne i forbindelse med tilrettelæggelsen af ordningen for individuel handicapkørsel.