Udbetaling Danmark-loven § 12b

Denne konsoliderede version af udbetaling Danmark-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Udbetaling Danmark

Lov nr. 324 af 11. april 2012,
jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 12. februar 2021,
som ændret ved lov nr. 452 af 20. april 2022, lov nr. 1267 af 13. september 2022, lov nr. 455 af 02. maj 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1538 af 12. december 2023 og lov nr. 266 af 19. marts 2024

§ 12b

I den seneste lovbekendtgørelse på retsinformation er ændringen som følger af § 3, nr. 3, i ændringslov nr. 1568 af 18/12 2018 ved en fejl ikke blevet implementeret. Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2019, jf. § 4, stk. 1, i ændringslov nr. 1568 af 18/12 2018. Udbetaling Danmark kan efter aftale med Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte indhente og samkøre oplysninger efter § 12, stk. 1 og 2, til brug for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes administration af ydelser efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Stk. 2 Udbetaling Danmark kan uden samtykke fra borgeren samkøre resultatet af samkøringen efter stk. 1 med oplysninger om adresseforhold fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, når oplysningerne er nødvendige for at belyse, om en modtager af statens uddannelsesstøtte er enlig eller udeboende. Virksomheder, der er omfattet af 1. pkt., har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark. Oplysningerne efter 2. pkt. kan stilles til rådighed uden samtykke fra borgeren.