Udbetaling Danmark-loven § 12d

Denne konsoliderede version af udbetaling Danmark-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Udbetaling Danmark

Lov nr. 324 af 11. april 2012,
jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 12. februar 2021,
som ændret ved lov nr. 452 af 20. april 2022, lov nr. 1267 af 13. september 2022, lov nr. 455 af 02. maj 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 1538 af 12. december 2023

§ 12d

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Lønmodtagernes Garantifond og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren stille de nødvendige oplysninger vedrørende ansøgere og modtagere af ydelser efter de love, der er nævnt i §§ 12 b og 12 c, til rådighed for Udbetaling Danmark.

Stk. 2 Resultaterne af samkøringer efter §§ 12 a-12 c skal udleveres til de anførte myndigheder m.v., der administrerer de enkelte love. Oplysningerne efter 1. pkt. kan udleveres uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren.

Stk. 3 Udbetaling Danmark kan med kommunen og de myndigheder, der er nævnt i §§ 12 b og 12 c, udveksle nødvendige oplysninger om kontrolsager til brug for optimering af udsøgningskriterier ved samkøring af oplysninger efter § 12 a, stk. 1 og 2, og §§ 12 b og 12 c. Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren.