Kapitel 1 Indledende bestemmelser
Indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring, kan få udgang efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 46-49 a, § 50 a og reglerne i denne bekendtgørelse.
Udover de forhold, der er opregnet i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 2, skal det ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen tillægges særlig vægt, hvis den indsatte
-
1) inden for de sidste 3 år har været løsladt efter udståelse af mindst 2 fængselsstraffe, og nu udstår fængselsstraf for forhold, der helt eller delvis er begået inden for 6 måneder efter sidste løsladelse,
-
2) er afhængig af euforiserende stoffer,
-
3) har indtaget euforiserende stoffer under afsoningen, eller
-
4) skal udvises af landet ved løsladelsen.
Stk. 2 Hvis den indsatte skal udvises af landet ved løsladelsen, skal det udover den sædvanlige vurdering af faren for misbrug overvejes, om der kan antages at være fare for, at den indsatte vil misbruge udgangen til at unddrage sig den videre strafudståelse ved at udrejse af landet eller til at unddrage sig effektuering af udvisningsbeslutningen.
Når særlige omstændigheder taler derfor, kan kriminalforsorgsområdet med politiets samtykke give en varetægtsarrestant, der i medfør af retsplejelovens § 777 er anbragt i en institution for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, udgangstilladelse med ledsager for et kortere tidsrum, jf. retsplejelovens § 771, stk. 2.
Stk. 2 Varetægtsarrestanten må ikke uden rettens godkendelse forlade institutionen i videre omfang end nævnt i stk. 1, jf. retsplejelovens § 777, 4. pkt. Spørgsmål herom forelægges af politiet for den ret, der behandler straffesagen.
Kapitel 2 Kompetence
Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse om udgang efter reglerne i afsnit II til indsatte i åbne institutioner, der udstår straf af fængsel på livstid eller forvaring. Afgørelsen træffes efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet. Kriminalforsorgsområdet kan dog tillade udgang med ledsagelse i de tilfælde, der er nævnt i § 31.
Stk. 2 Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bemyndige kriminalforsorgsområdet til at træffe afgørelse om udgang i medfør af § 104.
Stk. 3 Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bemyndige kriminalforsorgsområdet til at træffe afgørelse om udgang uden ledsagelse i de tilfælde, der er nævnt i § 31.
Stk. 4 Har en indsat som nævnt i stk. 1 tilladelse til regelmæssig uledsaget udgang, kan kriminalforsorgsområdet tillade
-
1) opdeling af udgang i 3 udgange af indtil 12 timers varighed, eller i 2 udgange af indtil henholdsvis 12 timers og 24 timers varighed, jf. § 39, stk. 1,
-
2) opsparing og sammenlægning af indtil 4 udgange, jf. § 38, stk. 4, og
-
3) fremrykning af udgang til afholdelse i den forudgående periode, jf. § 38, stk. 2, 2. pkt.
Kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om udgang efter reglerne i afsnit II til indsatte i lukkede institutioner, der udstår tidsbestemt fængselsstraf, jf. dog §§ 8-9.
Stk. 2 Afgørelse om fremrykning af tidspunktet for første uledsagede udgang til indsatte, der udstår tidsbestemt fængselsstraf på 5 år og derover, jf. § 37, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, 3. pkt., samt afgørelse om fremrykning af første ledsagede udgang for indsatte, der udstår tidsbestemt fængselsstraf på 8 år og derover, jf. § 37, stk. 3, 4. pkt., træffes af områdedirektøren, områdechefen for klientsagsbehandling eller den, der ved særskilt bemyndigelse har fået tillagt kompetencen.
Stk. 3 Spørgsmålet om udgang efter reglerne i kapitel 9-13 til en indsat i et arresthus, hvor der ved valg af afsoningsinstitution er truffet afgørelse om, at straffen skal afsones i et lukket fængsel i et andet kriminalforsorgsområde, afgøres efter forudgående drøftelse med det pågældende kriminalforsorgsområde.
Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse om udgang efter reglerne i afsnit II til indsatte i lukkede institutioner, der udstår straf af fængsel på livstid eller forvaring. Afgørelsen træffes efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet. Kriminalforsorgsområdet kan dog tillade udgang med ledsagelse i de tilfælde, der er nævnt i § 31, stk. 1.
Stk. 2 Direktoratet for Kriminalforsorgen, kan bemyndige kriminalforsorgsområdet til at træffe afgørelse om udgang efter § 31 i videre omfang end nævnt i stk. 1, 3. pkt. Afgørelsen træffes af områdedirektøren, områdechefen for klientsagsbehandling eller den, der ved særskilt bemyndigelse har fået tillagt kompetencen.
Stk. 3 Har en indsat som nævnt i stk. 1 tilladelse til regelmæssig uledsaget udgang, kan kriminalforsorgsområdet tillade
-
1) opdeling af udgang i indtil 3 udgange af indtil 12 timers varighed, eller i indtil 2 udgange af indtil henholdsvis 12 timers og 24 timers varighed, jf. § 39, stk. 2,
-
2) opsparing og sammenlægning af indtil 4 udgange, jf. § 38, stk. 4, og
-
3) fremrykning af udgang til afholdelse i den forudgående periode, jf. § 38, stk. 2, 2. pkt.
I de tilfælde, der er omfattet af § 15, stk. 1, nr. 1-5, stk. 2, og § 16 om høring m.v. af den politidirektør, som har behandlet straffesagen, afgøres spørgsmålet om udgang af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis kriminalforsorgsområdet finder, at der bør gives tilladelse til udgang, uanset at dette frarådes af politidirektøren.
Stk. 2 I tilfælde, hvor kriminalforsorgsområdet finder, at der bør gives tilladelse til udgang til en indsat, der udstår fængselsstraf i 8 år eller derover eller forvaring, selv om anklagemyndigheden har udtalt sig mod dette, skal kriminalforsorgsområdets indstilling til direktoratet afgives af områdedirektøren, områdechefen eller den, der ved særskilt bemyndigelse har fået tillagt kompetencen.
Stk. 3 I de tilfælde, der er omfattet af § 20 om høring m.v. af den indsattes bopælskommune (socialforvaltningen), afgøres spørgsmålet om udgang af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis der er uenighed mellem kriminalforsorgsområdet og de sociale myndigheder om vilkårsfastsættelsen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet afgørelse om udgang, jf. dog stk. 2, efter reglerne i afsnit II til
-
1) indsatte, der er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13,
-
2) indsatte, der er dømt for politisk motiveret kriminalitet,
-
3) indsatte, der er indberettet af kriminalforsorgen til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller ekstremisme, og
-
4) udenlandske indsatte, der skal udvises af landet, medmindre der er tale om udgang med ledsagelse efter § 31, stk. 1, eller den pågældende udstår straf i åben institution alene for overtrædelse af udlændingelovens regler om opholds-, melde- og underretningspligt og er mødt til afsoning fra fri fod.
Stk. 2 Kriminalforsorgsområdet kan træffe afgørelse om afslag på udgang til indsatte, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-3, medmindre kriminalforsorgsområdet har anmodet politidirektøren om en udtalelse i henhold til § 15, stk. 1, nr. 6-8. Kriminalforsorgsområdet kan endvidere, uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, træffe afgørelse om afslag på udgang til indsatte, der skal udvises af landet.
Stk. 3 Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet afgørelse om udstationering efter straffuldbyrdelseslovens § 50 a, jf. kapitel 11, samt efter kapitel 12 og 13 af indsatte, som for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen er anbragt i lukket fængsel, jf. straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 3, eller som i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 1, nr. 4, er overført til lukket fængsel. Kriminalforsorgsområdet kan træffe afgørelse om afslag på udstationering.
Stk. 4 Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet afgørelse om udgang på grund af helt særlige omstændigheder i de i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 4, 2. pkt., nævnte situationer, medmindre der er tale om udgang til formål som nævnt i § 31, stk. 1. Kriminalforsorgsområdet kan træffe afgørelse om afslag på udgang i sådanne sager.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan
-
1) i konkrete sager tillade udgang i videre omfang end nævnt i afsnit II, hvis særlige omstændigheder taler derfor, og
-
2) tillade andre udgangsformer end nævnt i afsnit II for indsatte i en institution eller en afdeling i en institution, hvis særlige omstændigheder taler derfor, og hvis det i øvrigt er i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 1.
Kapitel 3 Betingelser for udgang
Udover de betingelser, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 1, betinges tilladelse til udgang af, at den indsatte
-
1) ikke benytter udgangen på en måde, der klart strider mod retshåndhævelsen og det formål, der tilsigtes med udgangen,
-
2) følger den fastlagte rejseplan og ikke skifter opholdssted uden forud indhentet tilladelse,
-
3) straks giver kriminalforsorgsområdet telefonisk besked, eventuelt gennem nærmeste politimyndighed, hvis sygdom eller andre tvingende omstændigheder er til hinder for rettidig tilbagekomst, eller hvis der på anden måde opstår vanskeligheder, og
-
4) ved tilbagekomsten ikke møder i påvirket tilstand.
Udover de betingelser, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2, kan der fastsættes andre vilkår, som findes formålstjenlige for at undgå misbrug, herunder at den indsatte
-
1) ikke nyder alkohol under hele udgangen eller umiddelbart før og under rejsen,
-
2) ved tilbagekomsten medvirker til en alkoholtest,
-
3) afgiver urinprøve før og/eller efter udgangen, eller
-
4) ikke tager ophold andre steder end på udgangsadressen.
Stk. 2 Hvor lovovertrædelsens grovhed og karakter eller hensynet til den forurettede taler derfor, skal der fastsættes vilkår om, at den indsatte ikke må besøge bestemte steder eller opsøge bestemte personer. Fastsættelse af et sådant vilkår kan dog undlades, hvis tungtvejende hensyn taler herimod.
Stk. 3 Ved udgang af længere varighed, der gives som overgang til senere prøveløsladelse, vil det ofte være hensigtsmæssigt at fastsætte vilkår efter samme retningslinjer som ved prøveløsladelsen.
Stk. 4 Uanset at der ikke er fastsat vilkår om alkoholtest eller urinprøve, kan kriminalforsorgsområdet beslutte, at sådan undersøgelse skal foretages ved indsattes tilbagekomst, hvis omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor. Den undersøgelse, som i øvrigt kan foretages ved hjemkomsten, kan også omfatte recto-vaginalundersøgelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2.
Ved afgørelse af, om en udgang skal ske med eller uden ledsagelse, tages der hensyn til formålet med udgangen og risikoen for misbrug.
Stk. 2 Udgang fra åben institution gives i almindelighed uden ledsagelse.
Stk. 3 Udgang til indsatte, der opholder sig i lukket institution på grund af en særlig undvigelsesrisiko, vil i almindelighed kun kunne tillades med ledsagelse.
Stk. 4 Udgang med ledsagelse kan i almindelighed kun gives for én dag.
Udgang til udlandet kan ikke tillades, medmindre ganske særlige omstændigheder taler herfor.
Kapitel 4 Høring m.v.
Inden der gives tilladelse til udgang, jf. dog stk. 2, skal kriminalforsorgsområdet anmode den politidirektør, der har behandlet straffesagen, om en udtalelse om de forhold, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, for så vidt angår
-
1) indsatte, der i den seneste sag eller tidligere er dømt for farlig kriminalitet, herunder forsætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller seksualforbrydelse, berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold eller i øvrigt lovovertrædelser af særlig grov eller professionel karakter,
-
2) indsatte, der er sigtet for under den aktuelle udståelse at have begået kriminalitet af ikke bagatelagtig karakter under undvigelse, udgang eller udeblivelse fra udgang,
-
3) indsatte, der inden for de sidste 3 år under den seneste eller aktuelle udståelse under undvigelse, udgang eller udeblivelse fra udgang har begået kriminalitet, der har medført fængselsstraf eller må påregnes at ville medføre fængselsstraf,
-
4) indsatte, der inden for de sidste 3 år har været løsladt efter udståelse af mindst 2 fængselsstraffe, og som nu udstår fængselsstraf for forhold, der helt eller delvis er begået inden for 6 måneder efter sidste løsladelse,
-
5) indsatte, hvor politidirektøren i forbindelse med underretningen af kriminalforsorgen om, at den pågældende skal udstå fængselsstraf m.v., har oplyst, at den pågældende har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv., eller hvis det på anden vis er oplyst, at den pågældende har en sådan tilknytning,
-
6) indsatte, der er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13,
-
7) indsatte, der er dømt for politisk motiveret kriminalitet,
-
8) indsatte, der er indberettet af kriminalforsorgen til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller ekstremisme, og
-
9) udenlandske indsatte, der skal udvises af landet, hvis straffesagen er behandlet i Danmark.
Stk. 2 Inden der gives tilladelse til udgang efter kapitel 11, skal kriminalforsorgsområdet anmode den politidirektør, der har behandlet straffesagen, om en udtalelse om de forhold, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 1, nr. 2-3,
-
1) i de tilfælde, der er omfattet af stk. 1, nr. 5-9, hvis den indsatte allerede har tilladelse til udgang, og
-
2) i de tilfælde, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-9, hvis den indsatte ikke allerede har tilladelse til udgang.
Stk. 3 Hvis kriminalforsorgen, efter at der er indhentet en udtalelse fra politiet efter § 15, stk. 1, nr. 5, finder, at betingelserne for udgang i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, er opfyldt, skal der indhentes en ny udtalelse fra politidirektøren om, hvorvidt udgang ikke kan finde sted, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3.
Stk. 4 Høring af politidirektøren skal ikke foretages for så vidt angår de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte indsatte
-
1) der har været på fri fod mellem domfældelsen og indsættelsen i institutionen,
-
2) i åben institution med hensyn til udgang efter § 31, der ikke medfører overnatning uden for institutionen,
-
3) i lukket institution med hensyn til udgang efter § 31, stk. 2, nr. 4-6, der ikke medfører overnatning uden for institutionen,
-
4) i åben institution med hensyn til udgang efter § 104, eller
-
5) placeret på behandlingsafdelinger med hensyn til behandlingsmæssige ledsagede udgange til f.eks. NA-møder.
Stk. 5 Hvis der er givet tilladelse til udgang, skal høring om senere udgang af henholdsvis samme eller anden art ikke ske, medmindre der foreligger væsentligt ændrede omstændigheder, eller der er tale om udgang af anden art til de i stk. 1, nr. 5-9, nævnte indsatte.
Uanset reglerne i § 15 skal der foretages høring af politidirektøren, hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor, eller hvis politidirektøren i den enkelte sag har anmodet herom.
Stk. 2 Finder politidirektøren, at der ikke bør gives tilladelse til udgang efter reglerne i kapitel 9 i særlige tidsrum, fordi der på grund af dom for indbrudstyveri er risiko for ny indbrudskriminalitet i det pågældende tidsrum, afgiver politidirektøren en udtalelse om denne risiko for misbrug i forbindelse med underretningen af kriminalforsorgen om, at personen skal udstå fængselsstraf m.v. De særlige tidsrum, hvor der på grund af dom for indbrudstyveri kan være risiko for ny indbrudskriminalitet, kan for eksempel være juleperioden, vinter-, påske- og efterårsferien og dele af sommerperioden.
Stk. 3 Hvis ikke andet fremgår af politiets udtalelse, omfatter juleperioden tidsrummet fra den 23. december til og med den 3. januar, og påskeferien tidsrummet fra lørdag før palmesøndag til og med 2. påskedag. Vinter- og efterårsferien omfatter henholdsvis ugerne 7-8 og 42, og dele af sommerperioden omfatter juli måned.
Høring af politidirektøren sker skriftligt. I særligt hastende tilfælde kan høring ske telefonisk.
Stk. 2 For indsatte i åbne institutioner skal høring i almindelighed tidligst finde sted, når indsatte har opholdt sig i institutionen i 3 uger, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Stk. 3 Hvis politidirektørens udtalelse ikke kan foreligge inden 8 dage, bør kriminalforsorgsområdet underrettes herom, eventuelt telefonisk.
Inden der gives tilladelse til regelmæssig udgang til indsatte, der udstår straf af fængsel på livstid eller udstår forvaring, skal der ske høring af den statsadvokat, som straffesagen henhører under. Sådan høring skal endvidere ske, hvis der senere gives tilladelse til udgang, der vil medføre yderligere lempelser i afsoningsforløbet.
Stk. 2 Høring af statsadvokaten kan ske i forbindelse med et møde mellem statsadvokaterne og Direktoratet for Kriminalforsorgen, eller ske skriftligt.
Til brug for vurderingen af spørgsmålet om tilladelse til udgang omfattet af høringsreglen i § 18 til indsatte, der udstår forvaring, indhentes en erklæring fra speciallæge i psykiatri eller efter omstændighederne fra autoriseret psykolog.
Stk. 2 For indsatte, der udstår fængselsstraf, indhentes en sådan erklæring, hvis forholdene taler derfor.
Stk. 3 Tilladelse til udgang til indsatte, der er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, inden vedkommende har været anbragt i forvaring i 10 år, med henblik på at vurdere den pågældendes farlighed, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49 a in fine, forudsætter, at en speciallæge i psykiatri finder udgangen nødvendig.
Hvis en indsat, der udstår straf for drab af eller grovere volds- eller seksualforbrydelse mod mindreårige, under udgangen skal have ophold hos personer, hos hvem der opholder sig mindreårige børn, eller har ret til samvær med mindreårige børn, skal der indhentes en udtalelse om vilkårsfastsættelsen fra den indsattes bopælskommune (socialforvaltningen).
Stk. 2 Der kan endvidere indhentes en udtalelse som nævnt i stk. 1, hvis kriminalforsorgsområdet finder, at sagens omstændigheder i øvrigt taler herfor.
Kapitel 5 Udeblivelse efter tilsigelse til afsoning, bortfald af udgang, som i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3-4, ikke kan finde sted, karantæne og disciplinærstraf
En indsat, der uden lovlig grund er udeblevet efter tilsigelse til afsoning, skal i et tidsrum af op til 6 måneder fra indsættelsen fratages muligheden for at kunne meddeles tilladelse til udgang efter reglerne i afsnit II, jf. dog § 31, stk. 4.
Stk. 2 Har en indsat tilladelse til udgang, træffes bestemmelse om bortfald af tilladelsen, hvis den indsatte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den indsatte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3.
Stk. 3 Har en indsat tilladelse til udgang, træffes bestemmelse om bortfald af tilladelsen i et tidsrum af 3 måneder, hvis den indsatte ikendes disciplinærstraf for overtrædelse af straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 3, jf. stk. 2, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 4. Det kan dog undtagelsesvist bestemmes, at tilladelsen til udgang ikke skal bortfalde, hvis helt særlige omstændigheder taler derfor. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på tilladelse til udgang i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 50 a.
Stk. 4 Udgange, som bortfalder, jf. stk. 2-3, opspares ikke.
Hvis tilladelse til udgang afslås på grund af fare for misbrug i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 2, kan det bestemmes, at den indsatte i et tidsrum af indtil 6 måneder er afskåret fra at forlange en afgørelse af spørgsmålet om tilladelse til udgang (udgangskarantæne). Tilsvarende gælder, hvis en tilladelse til udgang tilbagekaldes i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1, på grund af misbrug af udgangen, eller hvis en tilladelse til udgang tilbagekaldes i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2, fordi nye oplysninger om den indsattes forhold giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den meddelte udgangstilladelse. I forbindelse med afgørelse om overførsel fra åbent fængsel til lukket fængsel eller arresthus (Københavns Fængsler) kan der dog alene ske tilbagekaldelse af tilladelsen til udgang.
Stk. 2 Hvis afslaget på tilladelse til udgang eller tilbagekaldelsen af udgang er begrundet i, at den indsatte under den aktuelle afsoning har begået kriminalitet, kan tidsfristen fastsættes til højst 1 år. Hvis der er tale om farlig kriminalitet, kan tidsfristen fastsættes til højst 1 år 6 måneder.
Stk. 3 Hvis tilladelse til udgang afslås på grund af fare for misbrug, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 2, har en eventuel karantæne virkning og beregnes fra det tidspunkt kriminalforsorgsområdet træffer afgørelsen.
Stk. 4 Har en indsat tilladelse til regelmæssig udgang, og tilbagekaldes denne tilladelse på grund af undvigelse fra ledsaget udgang eller udeblivelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1, eller på grund af undvigelse fra institutionen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2, har en eventuel karantæne virkning og beregnes fra strafudståelsens genoptagelse. Genoptages strafudståelsen inden udløbet af en udgangsperiode, hvori den indsatte har afviklet udgang, beregnes længden af karantænen dog først fra udgangsperiodens udløb. Ved andre former for misbrug af udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1, eller ved andre nye oplysninger end undvigelse, som giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge udgangstilladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2, har en eventuel karantæne virkning og beregnes fra det tidspunkt, kriminalforsorgsområdet får kendskab til forholdet, som begrunder tilbagekaldelsen. Får kriminalforsorgsområdet kendskab til forholdet inden udløbet af en udgangsperiode, hvori den indsatte har afviklet udgang, beregnes længden af karantænen dog først fra udgangsperiodens udløb.
Stk. 5 Har en indsat ikke tilladelse til regelmæssig udgang, men til enkeltstående udgange, og undviger eller udebliver den indsatte fra en enkeltstående udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1, eller undviger den indsatte fra institutionen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2, fastsættes længden af en eventuel karantæne fra det tidspunkt, hvor strafudståelsen genoptages. Ved andre former for misbrug af udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1, eller ved andre nye oplysninger end undvigelse, som giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge udgangstilladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2, fastsættes længden af en eventuel karantæne fra det tidspunkt, hvor kriminalforsorgsområdet får kendskab til forholdet, som begrunder tilbagekaldelsen.
En indsat kan ikendes disciplinærstraf ved
-
1) udeblivelse fra udgang og undvigelse fra ledsaget udgang eller forsøg herpå, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 2,
-
2) overtrædelse af de betingelser, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 1, og i bekendtgørelsens § 11, og
-
3) overtrædelse af vilkår fastsat i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2, og bekendtgørelsens § 12, bortset fra § 12, stk. 1, nr. 2 og 3.
Kapitel 6 Særlige sagsbehandlingsregler
Kriminalforsorgsområdet skal tage spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer op til overvejelse, når en
-
1) indsat, der udstår tidsbestemt fængselsstraf i åbent fængsel eller er egnet til anbringelse i åbent fængsel, men er anbragt i arresthus (Københavns Fængsler) efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 6, opfylder de tidsmæssige betingelser i § 36, stk. 1,
-
2) indsat, der udstår tidsbestemt straf af fængsel i lukket fængsel eller arresthus (Københavns Fængsler), opfylder de tidsmæssige betingelser i § 37, stk. 1,
-
3) indsat, der er idømt straf af fængsel på livstid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, der hjemler straf af fængsel på livstid, har udstået henholdsvis 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller vedkommende har været anbragt i forvaring i 10 år, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49 a, og
-
4) forvaringsdømt, der ikke er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 49 a, har været anbragt i forvaring i 2 år.
Stk. 2 Spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer skal dog tidligst tages op til overvejelse, når den indsatte har haft ophold i institutionen i 3 måneder, såfremt den indsatte er frataget muligheden for udgang på grund af udeblivelse uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning, jf. § 21, stk. 1. Tilsvarende skal spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer tidligst tages op til overvejelse, når der er forløbet 3 måneder efter, at den indsatte i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 4, er frataget muligheden for udgang i forbindelse med en afgørelse i en disciplinærsag, hvorved den indsatte er ikendt disciplinærstraf for overtrædelse af straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 3, jf. stk. 2.
Stk. 3 Hvis der er givet afslag på udgang til besøg hos bestemte personer under henvisning til, at betingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, ikke er opfyldt, skal kriminalforsorgsområdet tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse, hvis det på et senere tidspunkt må antages, at betingelserne for udgang er opfyldt.
Stk. 4 Det påhviler endvidere kriminalforsorgsområdet at tage spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer op til overvejelse, når den indsatte har opholdt sig i institutionen i 6 måneder, siden det sidst har været overvejet, om betingelserne for udgang i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, er opfyldt, jf. dog § 22, stk. 2.
Stk. 5 Hvis der er givet afslag på udgang, fordi udgang ikke kan finde sted, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, eller hvis en udgangstilladelse er bortfaldet, jf. § 21, stk. 2, skal kriminalforsorgsområdet tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse, hvis det på et senere tidspunkt må antages, at udgang nu kan finde sted, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3.
Stk. 6 Hvis der er givet afslag på udgang, fordi udgang ikke kan finde sted, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, eller hvis en udgangstilladelse er bortfaldet, jf. § 21, stk. 2, påhviler det endvidere kriminalforsorgsområdet 3 måneder efter afgørelsen og herefter løbende hver tredje måned at træffe en ny afgørelse eller at sende en indstilling til direktoratet, jf. § 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, om, hvorvidt udgang kan finde sted. Hvis spørgsmålet om udgang skal forelægges direktoratet, skal den indsatte have lejlighed til at udtale sig.
Stk. 7 Hvis der er givet afslag på udgang, fordi udgang ikke kan finde sted, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 4, eller hvis en udgangstilladelse er bortfaldet, jf. § 21, stk. 3, skal kriminalforsorgsområdet tage spørgsmålet om udgang op til fornyet overvejelse, når der er forløbet 3 måneder fra afgørelsen i disciplinærsagen.
Kriminalforsorgsområdet skal snarest muligt meddele den indsatte en afgørelse om tilladelse til udgang. Samtidig vejledes den indsatte udførligt om afgørelsens betydning, herunder om forståelsen af de fastsatte vilkår og om virkningen af vilkårsovertrædelser, jf. §§ 11-12 og §§ 22-23.
Stk. 2 Der skal gøres notat om begrundelsen for afgørelsen og om tidspunktet for den i stk. 1 nævnte meddelelse og vejledning.
Afslår kriminalforsorgsområdet at give tilladelse til udgang, skal der gøres notat om den trufne afgørelse. Notatet skal endvidere indeholde en begrundelse for afgørelsen. Begrundelsen skal opfylde kravene til en begrundelse i forvaltningslovens § 24, samt indeholde oplysning om
-
1) hvornår afgørelsen er meddelt den indsatte, og
-
2) at den indsatte er orienteret om begrundelsen for afgørelsen.
Stk. 2 Hvis afgørelsen kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. §§ 108-109, skal notatet endvidere indeholde oplysning om, at den indsatte er vejledt om muligheden for at klage til direktoratet og om fristen for at indgive klage.
Stk. 3 Den indsatte skal efter anmodning have udleveret kopi af det notat, der er udfærdiget efter stk. 1 og 2.
Stk. 4 Når kriminalforsorgsområdet i medfør af § 24, stk. 4, tager spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer op til fornyet overvejelse, og fortsat ikke finder, at betingelserne for udgang er opfyldt, skal kriminalforsorgsområdet i de sager, hvor direktoratet i medfør af § 5, stk. 1, eller § 7, stk. 1, træffer afgørelse om udgang, orientere den indsatte om kriminalforsorgsområdets indstilling til spørgsmålet. Samtidig spørges den indsatte, om sagen ønskes forelagt direktoratet. Hvis den indsatte ønsker det, forelægges sagen for direktoratet. Inden spørgsmålet om udgang forelægges direktoratet, skal den indsatte have lejlighed til at udtale sig.
Hvis en indsat indgiver en klage over en afgørelse, der kan påklages, skal kriminalforsorgsområdet snarest muligt sende sagen til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Inden der træffes afgørelse om fratagelse af mulighed for udgang på grund af udeblivelse uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning, jf. § 21, stk. 1, eller tilbagekaldelse af en tilladelse til udgang eller ændring af vilkårene for tilladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, skal den indsatte i fornødent omfang gøres bekendt med de foreliggende oplysninger. Den indsatte skal endvidere gøres bekendt med adgangen til at lade sig bistå og få aktindsigt og have lejlighed til at udtale sig. Tilsvarende gælder ved afgørelser om bortfald af udgangstilladelse, jf. § 21, stk. 2-3.
Stk. 2 Afgørelsen træffes på grundlag af de foreliggende oplysninger. Kriminalforsorgsområdet afgør, om det af hensyn til klarlæggelse af sagens omstændigheder er påkrævet at indhente yderligere oplysninger eller foretage afhøring af personale eller indsatte. Foretages der afhøringer, skal den afhørte have lejlighed til at godkende referatet af sin forklaring, og det skal fremgå af referatet af afhøringen, om godkendelse er sket.
Stk. 3 Afhøringer skal overværes af en af kriminalforsorgsområdets ansatte.
Stk. 4 § 26 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 7 Udgangsbevis og vederlag m.v.
Til indsatte, der får udgang uden ledsagelse, udleveres et udgangsbevis.
Hvis betingelserne er opfyldt, ydes der under udgang efter kapitel 8-10 og 14 arbejdspenge samt kost- og selvforvaltningsbeløb efter reglerne i beskæftigelsesbekendtgørelsen.