Udlændingebekendtgørelsen § 20

Denne konsoliderede version af udlændingebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet

Bekendtgørelse nr. 1206 af 23. august 2022,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 367 af 30. marts 2023 og bekendtgørelse nr. 1293 af 03. november 2023

§ 20

Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og § 9 c, stk. 2 og 3, skal indgives her i landet.

Stk. 2 Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b kan kun indgives af personer, der opholder sig her i landet.

Stk. 3 Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, § 9 a, stk. 2, nr. 1-10 og 13-14, og stk. 3, § 9 c, stk. 1, §§ 9 d, 9 f, 9 i-9 n, 9 p og 9 q kan indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste 3 måneder, samt til landfogeden på Færøerne eller politimesteren i Grønland. Ansøgningen kan, medmindre humanitære hensyn taler afgørende derimod, kun indgives, såfremt ansøgeren har opholdt sig lovligt i det pågældende land i de sidste 3 måneder.

Stk. 4 Ansøgning efter stk. 3 kan endvidere indgives til

  • 1) et andet lands repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste 3 måneder, når der er indgået aftale med Udenrigsministeriet herom, eller

  • 2) en privat virksomhed eller organisation, som har indgået en aftale med en dansk repræsentation eller Udenrigsministeriet om varetagelse af visse administrative opgaver på opholdsområdet.

Stk. 5 Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan bestemme, at ansøgning efter stk. 3 også kan indgives til

  • 1) en anden dansk repræsentation, når der ikke er en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste 3 måneder, og når særlige grunde taler derfor, eller

  • 2) en anden dansk repræsentation, når der er tale om statsborgere fra et andet land, og når der er indgået overenskomst med det pågældende land herom.

Stk. 6 Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d, jf. stk. 3, kan også indgives her i landet til Udlændingestyrelsen.

Stk. 7 Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d, som indgives her i landet, jf. stk. 6, og ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, § 9 a, stk. 2, nr. 1-11 og 14, og stk. 3, § 9 c, stk. 1, §§ 9 f, 9 i-9 n, 9 p og 9 q som tillades indgivet her i landet i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 21, § 9 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 3, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 3, § 9 n, stk. 2, § 9 p, stk. 2 eller § 9 q, stk. 11, skal indgives inden udløbet af et gældende visum, eller inden 1 måned før pligten til at have opholdstilladelse indtræder. Ansøgningen indgives i overensstemmelse med stk. 6.

Stk. 8 Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse eller arbejdstilladelse kan tidligst indgives 3 måneder før tilladelsens udløb og senest før tilladelsens udløb. Dette gælder dog ikke, hvis en udlænding efter at have fået afslag på en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse indgiver ny ansøgning herom. Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 2, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, kan indgives 4 måneder før tilladelsens udløb. Ansøgning om forlængelse indgives i overensstemmelse med stk. 6, jf. dog stk. 9.

Stk. 9 Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 8, stk. 3, kan indgives til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen tager af egen drift stilling til, om en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, med henblik på midlertidigt ophold, kan forlænges.

Stk. 10 Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan meddele tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig i Danmark.