14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Udlændingeloven § 9k

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af udlændingeloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. October 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§9k En udlænding kan i uddannelsesmæssigt øjemed efter ansøgning få opholdstilladelse med henblik på at være praktikant her i landet. En udlænding kan endvidere efter ansøgning få opholdstilladelse som volontør med henblik på at udføre humanitært og socialt arbejde her i landet.

•••

Stk. 2 Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder og afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for udlændingen eller udlændingens herboende familie, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

•••

Stk. 3 En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pktStk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

•••

Stk. 4 Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1, herunder regler om, hvornår løn til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse som praktikant efter stk. 1, 1. pkt., skal ske til en dansk bankkonto. Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter og volontører

•••

Stk. 5 Der kan ikke gives opholdstilladelse efter stk. 1, 1. pkt., hvis der er en vis formodning om, at udlændingen ikke har påbegyndt eller afsluttet en relevant uddannelse i hjemlandet eller i et andet land, hvor udlændingen har opholdt sig lovligt, eller hvis der er en vis formodning om, at de faktiske vilkår for praktikforløbet ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske vilkår for praktikforløbet ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter stk. 1, 1. pkt., eller at det afgørende formål med praktikforløbet er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå.

•••

Stk. 6 Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterierne for vurderingen efter stk. 5. Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter og volontører

•••
profile photo
Profilside