Udstykningsloven Kapitel 5

Denne konsoliderede version af udstykningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v.

Lov nr. 137 af 07. marts 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 17. januar 2024

Kapitel 5 1 Afsætning af ejendomsgrænser m.m.
§ 34

En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætningen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.

Stk. 2 Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tilfælde:

  • 1) Skelafsætningen sker som led i en ejendomsberigtigelse.

  • 2) Ved skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Det påhviler landinspektøren at indberette fejlen til Geodatastyrelsen.

Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler for, i hvilket omfang naboejere skal inddrages, inden der foretages skelafsætning, og i hvilket omfang og på hvilken måde naboejerne skal orienteres om en foretaget skelafsætning. Bekendtgørelse om matrikulære arbejder

Stk. 4 Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på afsætning af en ejendomsgrænse som led i en skelforretning efter §§ 35 og 36.

§ 35

Enhver, der mener at have interesse i at få konstateret den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse, kan anmode en praktiserende landinspektør om at afholde en skelforretning, jf. dog § 41. Den, der anmoder herom, hæfter for betalingen af de omkostninger, der er forbundet med forretningen, jf. dog § 39.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om skelforretninger. Bekendtgørelse om skelforretninger

§ 36

Ved skelforretningen skal landinspektøren afsætte skellet med den beliggenhed, som på grundlag af de foreliggende oplysninger efter landinspektørens skøn må anses for at være den rette ejendomsgrænse.

Stk. 2 Afsætningen af skellet er bindende for ejerne af de pågældende ejendomme, såfremt

  • 1) de skriftligt tiltræder afsætningen eller

  • 2) ingen af dem inden 8 uger efter datoen for modtagelsen af skriftlig underretning fra landinspektøren om afsætningen har anlagt retssag med påstand om, at vedkommende naboejer skal anerkende, at skellet ligger anderledes.

Stk. 3 Såfremt der ved endelig dom eller indenretligt forlig sker ændring af landinspektørens fastlæggelse af skellet, skal landinspektøren snarest ændre afsætningen af skellet i overensstemmelse med dommen eller forliget.

Stk. 4 Retten kan i ganske særlige tilfælde tillade, at sag anlægges efter udløbet af fristen i stk. 2. Fører en sådan sag til, at landinspektørens fastlæggelse af skellet ændres, påhviler det den, der har anlagt sagen, at rekvirere en landinspektør til at udføre det i stk. 3 nævnte arbejde. Retten sender udskrift af dommen eller et eventuelt indenretligt forlig til Geodatastyrelsen.

§ 37

Når et skel er blevet endeligt fastlagt efter reglerne i §§ 35 og 36, skal landinspektøren snarest indsende oplysning om skellets rette beliggenhed til Geodatastyrelsen til notering i matriklen.

Stk. 2 Medmindre skellets rette beliggenhed er afgjort ved domstolene, kan Geodatastyrelsen nægte at foretage notering efter stk. 1, såfremt der konstateres fejl eller mangler ved skelforretningen. Nægtes notering, er forretningen ugyldig.

§ 38

Der kan ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning efter reglerne i §§ 35 og 36.

§ 39

Hegnssynet kan efter begæring af rekvirenten af skelforretningen pålægge andre end rekvirenten at betale sagens omkostninger helt eller delvis. Anlægges der retssag efter § 36, stk. 2, nr. 2, træffes afgørelsen herom dog af retten. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til interesserne i en konstatering af ejendomsgrænsens rette beliggenhed, herunder baggrunden for og resultatet af skelforretningen.

Stk. 2 Begæringen til hegnssynet skal indgives skriftligt til formanden for vedkommende hegnssynsdistrikt. Hegnssynet behandler sagen efter reglerne i hegnsloven om hegnssynsforretninger. Hegnssynets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3 Hegnssynets afgørelse kan af hver af parterne indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 40

Når der foreligger særlige omstændigheder, kan Geodatastyrelsen træffe beslutning om, at omkostningerne ved skelforretningen helt eller delvis skal betales af staten. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Bekendtgørelse om skelforretninger

Stk. 2 Geodatastyrelsens beslutning kan påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren.

§ 41

§§ 35-40 gælder ikke i Københavns Kommune.

§ 42

Aftaler om beliggenheden af skel kan ikke tinglyses uden Geodatastyrelsens godkendelse.

§ 43

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om art og anbringelse af skelmærker, om indmåling af skel m.v. samt om tilknytning af målingen til det fælles referencenet. Bekendtgørelse om matrikulære arbejder

§ 44

Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse samt landinspektører, der er ansat ved Geodatastyrelsen, og deres medarbejdere har til enhver tid uden retskendelse adgang til enhver ejendom og lokalitet for at udføre opgaver efter denne lov samt opmåling til kortlægningsopgaver for offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede selskaber. Der skal så vidt muligt forud gives underretning til ejeren eller brugeren af ejendommen, og legitimation skal forevises på forlangende. Legitimation udstedes af Geodatastyrelsen.

Stk. 2 Landinspektøren har ret til at anbringe skelmærker. Det samme gælder varige mærker for opmåling, hvis de kan anbringes uden væsentlig ulempe for ejendommens ejer eller bruger.

§ 45

Skelmærker og varige mærker for opmåling, hvortil matrikulære målinger knyttes, må ikke flyttes, borttages, beskadiges eller ødelægges.

Stk. 2 Den, der overtræder stk. 1, skal betale udgifterne ved mærkets genanbringelse.