Udstykningsloven § 18

Denne konsoliderede version af udstykningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v.

Lov nr. 137 af 07. marts 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 17. januar 2024

§ 18

Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget.

Stk. 2 Hvis adgangen til offentlig vej skal ske ad privat fællesvej, skal vejen være optaget på matrikelkortet. Geodatastyrelsen kan i særlige tilfælde fritage for dette krav.