Undergrundsloven § 3

Denne konsoliderede version af undergrundsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Lov nr. 293 af 10. juni 1981,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023

§ 3

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse for et tidsrum af indtil 3 år til at foretage bestemte typer af forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding af de af loven omfattede råstoffer eller med henblik på lagring af CO2 på 100 kt eller derover, lagring af CO2 på under 100 kt til andre formål end forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer, anden lagring end lagring af CO2 og anvendelse af undergrunden til andre formål end indvinding af råstoffer. Tilladelsen skal angive de områder, den omfatter.

Stk. 2 Der kan kun gives tilladelse efter stk. 1 til forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter inden for det på bilag 1 angivne område. Tilladelsen kan uanset stk. 1 ikke meddeles for et tidsrum, der strækker sig ud over den i § 13, stk. 6, fastsatte dato.