14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Undervisningsmiljøloven § 1

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø paragraf 1

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af undervisningsmiljøloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 316 af 05. April 2017. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§1 Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

•••

Stk. 2 Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt.

•••

Stk. 3 Eleverne og de studerende m.fl. skal medvirke til og samarbejde med ledelsen om at tilvejebringe og opretholde et godt undervisningsmiljø og herunder bidrage til, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme et godt undervisningsmiljø, virker efter deres hensigt.

•••

Stk. 4 Undtaget fra loven er undervisning, der udføres som led i uddannelse af forsvarets militære personel i forbindelse med egentlig militærtjeneste, samt undervisning, der foregår om bord på krigsskibe og troppetransportskibe. Undtaget er tillige undervisning inden for søfart og fiskeri bortset fra undervisning i forbindelse med lastning og losning af skibe, værftsarbejde om bord i skibe, og hvad der må sidestilles hermed.

•••
profile photo
Profilside