Undervisningsmiljøloven § 7c

Denne konsoliderede version af undervisningsmiljøloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Lov nr. 166 af 14. marts 2001,
jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 05. april 2017,
som ændret ved lov nr. 311 af 04. april 2017

§ 7c

Dansk Center for Undervisningsmiljø kan til den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, udstede påbud om opfyldelse af en handlepligt efter § 1 b og § 1 c inden for en rimelig frist.

Stk. 2 De kommunale tilsynsmyndigheder påser efter anmodning fra centeret og efter bestemmelserne i kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse, at vedkommende kommunalbestyrelse efterlever påbud udstedt efter stk. 1.

Stk. 3 Undervisningsministeren tilbageholder efter anmodning fra centeret tilskud til et selvejende uddannelsessted, som ikke har efterlevet et påbud udstedt efter stk. 1, indtil dette er efterlevet, eller lader tilskud helt bortfalde.