Våbenloven § 7b

Denne konsoliderede version af våbenloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om våben og eksplosivstoffer m.v.

Lov nr. 122 af 28. april 1934,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021

§ 7b

Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

  • 1) som mellemmand at forhandle eller arrangere transaktioner, som indebærer overførsel af de i § 6, stk. 1, nævnte våben m.v. mellem lande uden for EU, eller

  • 2) at købe eller sælge de i § 6, stk. 1, nævnte våben m.v. som led i en overførsel mellem lande uden for EU eller i øvrigt arrangere en sådan overførsel som ejer af de nævnte våben m.v.

Stk. 2 Forbuddet i stk. 1 gælder ikke handlinger, som foretages i et andet EU-land. Forbuddet gælder heller ikke handlinger, som foretages uden for EU af personer med fast bopæl i udlandet.

Stk. 3 Justitsministeren kan bestemme, at stk. 1 skal gælde overførsel af våben og ammunition af enhver art.