14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Vævsloven § 14

Lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler paragraf 14

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af vævsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 955 af 21. August 2014. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§14 Styrelsen for Patientsikkerhed fører kontrol med overholdelsen af bestemmelser fastsat i denne lov og i regler fastsat i medfør af loven om:

  • 1) Udtagning, testning, forarbejdning, konservering, opbevaring og distribution af væv og celler.

  • 2) Import og eksport af væv og celler.

  • 3) Salg eller udlevering af hospitalsfremstillede lægemidler til avanceret terapi.

  • 4) Registrering, behandling og indberetning af oplysninger om alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger.

•••

Stk. 2 Styrelsen for Patientsikkerheds repræsentanter har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til samtlige lokaliteter, hvori der udføres de i stk. 1 nævnte aktiviteter. Styrelsen for Patientsikkerhed kan udtage stikprøver og kræve alle oplysninger, som er nødvendige for kontrolvirksomheden.

•••

Stk. 3 Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om Styrelsen for Patientsikkerheds udførelse af kontrolvirksomhed efter stk. 1.

•••
profile photo
Profilside