Vandsektorloven Kapitel 5

Denne konsoliderede version af vandsektorloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven)

Lov nr. 469 af 12. juni 2009,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1693 af 16. august 2021,
som ændret ved lov nr. 132 af 16. februar 2016

Kapitel 5 1 Forbrugerforhold, kundeforhold og offentlighed om vandselskabers forhold
§ 12

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forbrugerrettigheder i forbindelse med levering af vand eller afledning af spildevand, herunder regler om gennemsigtighed om priser og vilkår og om forbrugerindflydelse.

§§ 12a-12f

(ikke trådt i kraft)

§ 13

Opkrævning af betaling i strid med den fastsatte indtægtsramme, jf. § 6, eller den regnskabsmæssige kontrolramme, jf. § 6 a, er ikke tilladt.

§ 14

Lov om offentlighed i forvaltningen gælder bortset fra bestemmelserne i §§ 11, 12 og 15-17 for vandselskaber, der er eller senere end den 1. juli 2009 har været omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2 Lov om aktindsigt i miljøoplysninger gælder for vandselskaber, som ikke er underlagt offentlig kontrol, og som er omfattet af § 2, stk. 1.