Varetægtsbekendtgørelsen Kapitel 25

Denne konsoliderede version af varetægtsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 173 af 17. august 2023

Kapitel 25 Kontakt til medierne
§ 78

En varetægtsarrestant, der ikke er isoleret efter rettens bestemmelse, har ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne efter reglerne i bekendtgørelse om adgangen til kontakt til medierne for indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Stk. 2 Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at en varetægtsarrestant får tilladelse til at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne.

Stk. 3 Inden der gives en varetægtsarrestant tilladelse til at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne, indhentes en udtalelse fra politiet.

Stk. 4 Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om begrænsninger i retten til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne efter stk. 1, skal der gøres notat om, at varetægtsarrestanten er orienteret om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 97, stk. 1, nr. 5, og om fristen for at indgive klage, jf. § 97, stk. 2.