Varmeforsyningsloven § 29

Denne konsoliderede version af varmeforsyningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om varmeforsyning

Lov nr. 382 af 13. juni 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 02. februar 2024

§ 29

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge virksomheder, der driver et af loven omfattet anlæg, at

  • 1) udføre aktiviteter med henblik på at fremme tilslutningen til kollektiv varmeforsyning,

  • 2) udføre forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for anvendelsen af miljøvenlige produktionsteknologier inden for varmeforsyningen, og

  • 3) udføre udredningsopgaver om den fremtidige energianvendelse i forsyningsområderne.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af aktiviteterne i stk. 1.

Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for udførelsen efter stk. 1, nr. 2 og 3.