Vejbenyttelsesafgiftsloven § 4

Denne konsoliderede version af vejbenyttelsesafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af vejbenyttelse

Lov nr. 956 af 25. november 1994,
jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 21. februar 2020

§ 4

Afgiftsbeløbene i § 3, stk. 1-4, og det gebyrbeløb i danske kroner, der er nævnt i § 12, stk. 3, reguleres pr. 1. januar i hvert kalenderår på grundlag af den modværdi i danske kroner af euro, som var gældende den første hverdag i oktober det foregående år, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved omregningen til danske kroner nedrundes de fremkomne beløb til nærmeste antal hele kroner.

Stk. 2 Omregningen sker på grundlag af de afgiftssatser i euro, som fremgår af artikel 8 i aftalen af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje som ændret ved artikel 5 i protokol af 6. december 2017 om ændring af nævnte aftale i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/76/EU om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer. Satserne reguleres ikke, hvis omregningen før nedrunding medfører en ændring, som udtrykt i danske kroner er på under 5 pct.

Stk. 3 Skatteministeren offentliggør reguleringer af satserne ved bekendtgørelse i Lovtidende.