- Side 612 -
...herefter ikke kunne udløse et tabsfradrag, hvis aktionæren ikke er i stand til at betale. Bestemmelsen er indført for at undgå, at der opnås dobbeltfradrag vedrørende den ikke indbetalte selskabskapital – dels som et tab på en fordring, dels som et tab på aktier. KGL § 24 A indebærer, at forholdet alene behandles efter aktieavancebeskatningsloven.
- Side 620 -
Når et selskab er debitor for en fordring, dvs. har gæld, afgøres skattepligten for gevinst og tab på denne gæld efter bestemmelserne i KGL §§ 6, 8, 24 og 24 A.
(...)
Ifølge KGL § 6 er selskaber mv. også som udgangspunkt generelt skattepligtige af gevinster og tab på gæld. Denne hovedregel modificeres dog af bestemmelserne i KGL §§ 8, 24 og 24 A.
- Side 621 -
Som anført ovenfor er der i KGL § 24 A en bestemmelse, som omhandler ikke indbetalt selskabskapital. Efter denne bestemmelse skal gevinst og tab på disse fordrings- og gældsforhold ikke medregnes til den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.