I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der ved en fejl blevet skrevet "Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet" i stedet for "Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet", jf. § 3, nr. 43, og § 7, stk. 1, i lov nr. 334 af 31. marts 2015. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end erhvervsministeren, Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.