Beskadiges et af udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet ejet kabel til brug for elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, erstatter skadevolder udbyderens udgifter til udbedring af skaden i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler.
Stk. 2 Er skadevolder en privat arealejer, en forpagter af arealet eller ejeren eller forpagterens ansatte eller medhjælp, og sker skaden på den private arealejers eller det forpagtede areal, begrænses erstatningen efter stk. 1. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilket beløb der maksimalt kan ydes i erstatning. Bekendtgørelse om nedlægningsdybder for telekabler og begrænsning af erstatning ved beskadigelse af telekabler
Stk. 3 Stk. 2 gælder ikke, hvor en beskadigelse af et kabel til brug for elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester må antages at være forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed.
Stk. 4 Har skadevolderen en forsikring, der dækker skaden helt eller delvis, gælder den i stk. 2 angivne begrænsning af erstatningskravet kun, for så vidt angår den del af kravet, som ikke dækkes af forsikringen.