Privatgymnasieloven § 25

Denne konsoliderede version af privatgymnasieloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser

Lov nr. 574 af 9. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 16. august 2023,
som ændret ved lov nr. 635 af 11. juni 2024

§ 25

Børne- og undervisningsministeren kan for skoler eller kurser, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 17, stk. 1, nr. 2, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller børne- og undervisningsministerens påbud, jf. § 24, stk. 2 og 3, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder for skoler eller kurser, der ikke følger bestemmelserne i lov om de gymnasiale uddannelser eller regler fastsat i medfør heraf eller børne- og undervisningsministerens påbud efter § 70, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser. Børne- og undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler eller kurser, som begæres erklæret konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles eller et kursus’ virksomhed må indstilles. Børne- og undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 2 Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 1, tilfalder staten.

Stk. 3 For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.