Privatgymnasieloven § 2c

Denne konsoliderede version af privatgymnasieloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser

Lov nr. 574 af 9. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 16. august 2023,
som ændret ved lov nr. 635 af 11. juni 2024

§ 2c

Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en skole eller et kursus (hovedinstitutionen), der modtager tilskud efter denne lov, uanset § 2, stk. 4, 1. pkt., kan oprette og drive en afdeling, hvor indskrevne elever eller kursister gives undervisning efter lov om de gymnasiale uddannelser. Hovedinstitutionen og afdelingerne har den samme bestyrelse, jf. § 4, stk. 1, og den samme rektor, jf. § 5.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministerens godkendelse efter stk. 1 sker efter de regler, der gælder for oprettelse af nye skoler eller kurser. Det er endvidere en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at

Stk. 3 Hovedinstitutionens beslutning om at oprette en afdeling, jf. stk. 1, skal træffes i overensstemmelse med skolens eller kursets procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen er godkendt. Beslutning om nedlæggelse af en afdeling skal træffes i overensstemmelse med hovedinstitutionens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i skolens eller kursets vedtægt. I tilfælde af en afdelings nedlæggelse, hvor eleverne eller kursisterne ikke kan fortsætte deres skolegang på hovedinstitutionen, har børne- og undervisningsministeren ansvaret for sikring af elevernes eller kursisternes fortsatte skolegang.

Stk. 4 For undervisning på en afdeling, jf. stk. 1, gælder de samme krav som til en skole eller et kursus. For en afdeling gælder dog årselevtalskravet som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og regler om nyoprettede skolers eller kursers opfyldelse heraf fastsat i henhold til § 17, stk. 2.

Stk. 5 Elever og kursister i en afdeling, jf. stk. 1, tæller ikke med ved beregningen af årselevtallet, jf. § 17, stk. 1, nr. 1, for hovedinstitutionen eller andre afdelinger af hovedinstitutionen.

Stk. 6 Ved beregning af statslige tilskud efter kapitel 3 betragtes hovedinstitutionen og afdelinger, jf. stk. 1, som en samlet skole, jf. dog stk. 5.