Miljø- og fødevareministeren kan yde støtte til:
-
1) Modernisering og forbedring af danske fiskerfartøjer.
-
2) Køb eller bygning af nye fiskerfartøjer.
-
3) Etablering og modernisering af akvakulturanlæg.
-
4) Beskyttelse og udvikling af fiskeressourcer i kystområder, navnlig ved etablering af faste eller mobile anlæg, der skal afgrænse de beskyttede områder.
-
5) Investeringer vedrørende forarbejdning, opbevaring og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter med henblik på anvendelse som fødevarer.
-
6) Investeringer i fiskerihavnes faciliteter, herunder investeringer i kajanlæg og andre faciliteter til landing, omsætning, opbevaring og afsætning af fiskerivarer samt til forsyning af fiskerfartøjer, som bidrager til havnens generelle udvikling og er af kollektiv interesse for de fiskere, der bruger havnen.
-
7) Ophalingsspil for fiskeriet fra fiskepladser på den vestjyske nordkyst.
-
8) Særlige projekter vedrørende fiskeri med mindre kystfartøjer med det formål at forbedre forholdene for udøvelsen af fiskeriet.
Stk. 2 Ministeren kan yde støtte til pilotprojekter, undersøgelser og andre foranstaltninger, som har til formål at fremme fiskerisektorens udvikling og strukturtilpasning. Ved tildeling af støtte lægges der vægt på, om
-
1) projektet er af generel interesse for fiskeriet eller dele af fiskerisektoren,
-
2) resultaterne er offentligt tilgængelige for anvendelse,
-
3) projektet har et nyskabende indhold,
-
4) udviklingen i fiskeriafhængige områder fremmes og
-
5) virksomheder, organisationer eller institutioner med tilknytning til fiskerisektoren deltager i projektets gennemførelse.