- Side 168 -
...entrepriseretlige konkrete mangelsbegreb er formuleret i stk. 1 f.s.v. angår udførelsen (»Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med aftalen... eller i overensstemmelse med bygherrens anvisninger efter § 15, foreligger der en mangel...«) og i stk. 2 f.s.v. angår de anvendte materialer (»Hvis materialer ikke er som aftalt... foreligger der mangler...«).
(...)
- Side 169 -
Også det gængse generelle mangelsbegreb er formuleret i AB 92 § 30, idet det af bestemmelsen fremgår, at hvis ikke aftalen rummer tilstrækkelige holdepunkter for mangelsspørgsmålets besvarelse, kan det kræves, at arbejdet er udført »... fagmæssigt korrekt...«, og f.s.v. angår de anvendte materialer, at disse er »... af sædvanlig god kvalitet...«.
(...)
- Side 170 -
...2004.219 VBA (knirkelyde ved gulv) og T:BB 2005.175 VBA (»lugtfri« flyveaske var ikke lugtfri efter opblanding med vand og cement). I afgørelsen T:BB 2005.51 V fandtes afgasning fra malede tapeter ikke at bidrage til indeklimaproblemer i et omfang, der kunne begrunde erstatningsansvar for mangler; afgørelsen illustrerer den ovennævnte bagatelgrænse.
- Side 174 -
...faglige viden burde have taget afstand fra, foreligger der en mangel, jf. herved AB 92 § 30 og ovenfor i afsnit 2, og entreprenøren har derfor afhjælpningspligt (han er ansvarlig). Ansvarsgrundlaget er culpa – ofte med omvendt bevisbyrde (se f.eks. den nedenfor omtalte afgørelse U 1975.733 H) – og ved culpabedømmelsen er det professionens målestok, som
- Side 178 -
...han ikke var bekendt med materialets uegnethed, jf. AB 92 § 30, stk. 2, nr. 2, mens rådgiveren, der havde foreskrevet en ændret materialeanvendelse uden rådføring med bygherren, blev dømt; noget overraskende blev bygherren dog tilpligtet at bære % af skaden selv, idet han ikke havde reageret i anledning af den stedfundne ændring af materialevalget.
(...)
- Side 185 -
...entreprenørens hæftelse for de anvendte materialer må det konstateres, at det billede, som tegnes af retspraksis, er flimrende, og at tendensen – som også bestemmelsen i AB 92 § 30, stk. 2, er udtryk for – går i retning af at udvide/begrænse området for entreprenørens materialehæftelse i takt med udvidelsen/begrænsningen af hans konkrete valgmuligheder.