E. TIDSFRISTFORLÆNGELSE OG FORSINKELSE
Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af:
-
1) Ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af forbrugeren, jf. § 23,
-
2) Forbrugerens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse,
-
3) Forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlig naturbegivenhed, brand, strejke, lockout eller hærværk,
-
4) Nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn,
-
5) Offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold, eller
-
6) At der ved totalentreprise ikke foreligger nødvendige tilladelser fra myndighederne til byggeriets gennemførelse inden rimelig tid efter, at fyldestgørende projektmateriale er blevet indsendt til myndighederne, medmindre anden frist er aftalt.
Forsinkelse, som ikke giver ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende for entreprenøren.
Ved ansvarspådragende forsinkelse kan forbrugeren kræve dagbod af entreprenøren, hvis dette er aftalt, og erstatningskrav for forsinkelse kan ikke rejses herudover. Krav om dagbod skal fremsættes inden rimelige tid efter, at forbrugeren kan konstatere, at entreprenøren bliver forsinket.
Stk. 2 Er der ikke aftalt dagbod, er forbrugeren berettiget til erstatning efter dansk rets almindelige regler.
Forbrugeren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forhold nævnt i § 29, nr. 1) eller ved forsinkelse, der er en følge af, at forbrugeren eller anden entreprenør udsættes for forholdene nævnt i § 29, nr. 3), 4) eller 5).
Forsinkelse, som ikke giver ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende for forbrugeren.
Ved ansvarspådragende forsinkelse er entreprenøren berettiget til erstatning efter dansk rets almindelige regler.
Parterne skal søge at undgå eller begrænse forsinkelser ved tiltag, som med rimelighed kan kræves.
Stk. 2 Anser en part sig berettiget til forlængelse af en frist, skal vedkommende snarest muligt underrette den anden part herom og på forlangende godtgøre overfor denne, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.