Det skal aftales, hvis entreprenøren skal stille sikkerhed for sine forpligtelser over for forbrugeren.
Stk. 2 Medmindre andet aftales, er kravene til sikkerhedsstillelsen følgende:
-
1) Sikkerheden stilles i form af pengeinstitutgaranti eller kautionsforsikring.
-
2) Sikkerheden skal svare til 15 procent af entreprisesummen. Eventuel sikkerhedsstillelse for ekstraarbejder skal aftales mellem parterne i forbindelse med, at aftalen om ekstraarbejder indgås.
-
3) Sikkerheden skal stilles inden 8 arbejdsdage efter aftalens indgåelse.
-
4) Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som forbrugeren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget betalt entreprisesum.
-
5) Sikkerheden ophører 1 år og 30 dage efter, at arbejdet er afleveret, jf. § 37.
-
6) Ønsker forbrugeren udbetaling af den stillede sikkerhed, skal forbrugeren give skriftlig og samtidig meddelelse til entreprenøren og til den, som har stillet sikkerheden. Forbrugeren skal give en begrundelse for udbetalingen samt en angivelse af det beløb, som ønskes udbetalt.
-
7) Sikkerheden udbetales til forbrugeren inden 20 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre entreprenøren for inden har anmodet om, at en sagkyndig vurderer, om forbrugerens udbetalingskrav er berettiget, jf. § 62.