Rådgiveren har ret til forlængelse af tidsfrister, når opgavens løsning forsinkes som følge af
-
a) ændringer i opgaven, som kræves af bygherren, jf. § 18,
-
b) bygherrens forhold eller anden rådgivers eller entreprenørs forsinkelse,
-
c) krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk eller tilsvarende forhold, der opstår uden rådgiverens skyld, og som rådgiveren ikke er herre over,
-
d) myndigheders manglende godkendelser, beslutninger, svar eller manglende præstation af materiale eller ydelser inden for de i rådgivningsaftalen aftalte tidsfrister,
-
e) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes rådgiverens forhold, eller
-
f) rådgivers omprojektering efter § 46, stk. 1.
Stk. 2 Rådgiveren skal søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
Stk. 3 Hvis rådgiveren indser, at der vil indtræde forsinkelse, skal rådgiveren snarest muligt give skriftlig meddelelse til bygherren om det.
Stk. 4 Anser rådgiveren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal rådgiveren snarest muligt give bygherren skriftlig meddelelse om den krævede tidsfristforlængelse og årsagen dertil. Bygherren skal svare i overensstemmelse med § 20, stk. 3.