F. Tidsfristforlængelse og forsinkelse
Rådgiveren har ret til forlængelse af tidsfrister, når opgavens løsning forsinkes som følge af
-
a) ændringer i opgaven, som kræves af klienten, jf. § 15,
-
b) klienten forhold eller anden rådgivers eller entreprenørs forsinkelse,
-
c) krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk eller tilsvarende forhold, der opstår uden rådgiverens skyld, og som rådgiveren ikke er herre over,
-
d) myndigheders manglende godkendelser, beslutninger, svar eller manglende præstation af materiale eller ydelser inden for de i rådgivningsaftalen aftalte tidsfrister,
-
e) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes rådgiverens forhold, eller
-
f) rådgivers eventuelle omprojekteringsforpligtelse.
Forsinkelse, som ikke giver rådgiveren ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.
Stk. 2 Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses herudover.
Stk. 3 Rådgiverens samlede betaling af dagbod kan højst udgøre 10 % af rådgiverens honorar.
Stk. 4 Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, opgøres klientens tab efter dansk rets almindelige regler, jf. dog § 38 om ansvarsbegrænsning.
Klienten har ret til forlængelse af tidsfrister, når klientens ydelser eller beslutninger forsinkes som følge af
-
a) krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk eller tilsvarende forhold, der opstår uden klientens skyld, og som klienten ikke er herre over,
-
b) myndigheders manglende godkendelser, beslutninger eller svar eller manglende præstation af ydelser inden for de i rådgivningsaftalen aftalte tidsfrister, eller
-
c) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes klientens egne forhold.
Forsinkelse, som ikke giver klienten ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.