Ansøgning om optagelse i kvote 1 og 2 indgives digitalt via optagelsesportalen www.optagelse.dk, medmindre uddannelsesinstitutionen har accepteret, at ansøgningen kan indgives på en anden måde, jf. bekendtgørelse om digital kommunikation ved ansøgning om optagelse på videregående uddannelse.
Stk. 2 Der kan ansøges om optagelse på op til otte uddannelser i prioriteret rækkefølge.
Stk. 3 Hvis ansøgeren ikke har modtaget den relevante dokumentation inden ansøgningsfristens udløb, kan dokumentationen indsendes efterfølgende. Institutionen fastsætter betingelserne, herunder fristen, for eftersendelse af dokumentation. Oplysningerne skal fremgå af institutionens hjemmeside.