Studiepladserne i kvote 1 tildeles efter faldende optagelseskvotient. Adgangsgrundlag efter § 5, stk. 1, nr. 1-8, og § 5, stk. 2 og 3, indgår, hvis adgangsgrundlaget kan omregnes til en optagelseskvotient.
Stk. 2 Optagelseskvotienten er
Stk. 3 Ansøgerens optagelseskvotient kan dog være nedjusteret som følge af genberegning, jf. Børne- og Undervisningsministeriets regler herom.
Stk. 4 Hvis ansøgeren har gennemført flere adgangsgivende eksaminer, anvendes eksamensgennemsnittet i den først gennemførte eksamen.
Stk. 5 Den laveste optagelseskvotient, der udløser et tilbud om en studieplads, kaldes grænsekvotienten. Hvis der herefter er resterende pladser, fordeler den Koordinerede Tilmelding de resterende studiepladser ved lodtrækning. Lodtrækningen omfatter alle ansøgere, der har en optagelseskvotient, der er 0,1 karakterpoint lavere end grænsekvotienten.
Stk. 6 Uddannelsesinstitutionen kan justere en ansøgers optagelseskvotient, hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, der har påvirket ansøgerens opnåede resultater i den adgangsgivende eksamen.